Bananfluefælde – sådan laver du nemt selv en fælde

Bananfluefælder er ikke noget du behøver investere store summer i. Du kan med få materialer nemt og billigt lave fælder selv.
Du skal bruge følgende til bananfluefælden:

  • En beholder
  • Balsamico eller lignende
  • Gammelt frugt
  • Husholdningsfilm

Sådan laver du en bananfluefælde

Start med et tomt syltetøjsglas, en plastskål eller lignende. Jeg bruger selv beholdere fra rejer, da de har en fin størrelse. Men stort set alle former for beholdere kan fungere som bananfluefælde.

I beholderen hælder du ca. 1 cm sød eller syrlig væske. Det kunne være vin, balsamico, rødvinseddike eller saftevand. Bruger du saft, skal det dog ikke være lightudgaven, da der skal være sukker i.

Nu lægger du et stykke frugt ned i beholderen. Det skal ikke være helt dækket af væsken, så brug et halvt æble eller lignende. Frugten skal helst være på de modne side, da det er overmodne og gamle frugter som bananfluerne bedst kan lide.

Så sætter du husholdningsfilm hen over åbningen. Sørg for det er godt strammet ud, så der ikke er buler eller folder, hvor fluerne kan komme ud af. Put evt. en elastik rundt om beholderen til sidst, så rykker filmen sig i hvert fald ikke.
Har du brugt et syltetøjs, kan du sagtens bruge låget på glasset i stedet husholdningsfilm.

Til sidst skal du prikke nogle huller i husholdningsfilmen, så fluerne kan komme ned i fælden. De skal endeligt ikke være alt for store, kun lige store nok til at fluerne kan kravle ned i bananfluefælden. Jeg bruger gerne en saks, hvor jeg prikker hul og trækker ligesom 1 mm til siden. Det giver et fint hul på godt og vel 2×3 mm. Lav 5-6 huller eller lignende, alt afhængigt af hvor stort glasset er.
Anvender du glas med skruelåg, skal du måske bruge et søm til at lave hullerne med.

Tilbage er så bare at stille bananfluefælden hen, hvor bananfluerne opholder sig. Du kan sætte flere fælder op, hvis du er hårdt plaget af bananfluer.

Bananfluerne vil nu blive tiltrukket af duften fra fælderne, og vil kravle ned gennem hullerne. Herefter vil de ikke kunne finde ud igen, og vil enten drukne eller forblive i fælden.

bananfaelde-1 bananfaelde-2 bananfaelde-3
1. Find en beholder til fælden 2. Hæld ca. 1 cm væske i beholderen. 3. Læg et stykke frugt i. Gerne overmoden frugt.
bananfaelde-4 bananfaelde-5
4. Sæt husholdningsfilm over beholderen, og prik huller i. 5. Efter nogle dage ses fældens effektivitet tydeligt.

Udskiftning af bananfluefælden


Efter en uges tid er det nok tid til at skifte indholdet af fælden. Det afhænger lidt af frugttype og hvor effektiv fælden har været. Er der levende fluer i fælden, skal du nok ikke bare tage folien eller låget af, da de så vil flyve væk.

Jeg lægger gerne et stykke sølvpapir hen over, giver beholderen en god rystetur, og putter det hele ned i en lille plast pose og smider det i skraldespanden. En hurtig skylning og tørring, og så er du klar til at putte ny madding i din bananfluefælde.

Har du brug for hjælp?

Selvom bananfluefælderne plejer at være yderst effektive, kan det i svære tilfælde være nødvendig med professionel hjælp. Her kan du tage fat på et professionelt skadedyrsbekæmpelsesfirma, som kan hjælpe dig af med flueplagen.